Stem til ældrerådsvalget og få indflydelse

I dette efterår er der valg til 81 ud af 98 ældreråd i landets kommuner. Valget er vigtigt, for ældrerådene er dér, hvor ældre i kommunerne kan få direkte indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres dagligdag.

Af: Thomas Jensen

”Det er også nu i efteråret, der er valg til byråd og regionsråd. Det er borgerne, der ved valget sammensætter rådene, til at styre kommuner og regioner. På samme måde har vi, der er fyldt 60 år mulighed for, med vores stemme, at sammensætte de rådgivende ældreråd,” siger Kirsten Feld, afgående formand for ældrerådet i Roskilde.

Borgere, som er fyldt 60 år og bor i en kommune, der har ældrerådsvalg i år, har enten allerede modtaget et valgkort, en besked i e-boks eller gør det op til det kommende valg. Ældrerådsvalget er en lovfæstet del af den demokratiske proces i kommunen, og det er den, fordi ældre har noget unikt at bidrage med:

”Ældre har den oplevede erfaring. Vi kan, i kraft af vores alder, bidrage med noget, som ingen andre kan. Vi ved, hvad der fungerer og ikke fungerer for eksempel i forhold til plejehjem, offentlig trafik og tilgængelighed til offentlige bygninger”, siger Kirsten Feld.

Rådgivere for kommunalbestyrelsen

Om Danske Ældreråd

  • Danske Ældreråd er landsorganisation for de 98 ældre-/seniorråd i kommunerne.
  • Påvirker myndigheder og beslutningstagere generelt - og særligt under forberedelse af ny lovgivning.
  • Er bindeled mellem ældreråd og regering, Folketinget, KL, Danske Regioner, offentlige, halvoffentlige og private organisationer.
  • Rådgiver ældreråd og andre parter i relevante spørgsmål.
  • Sikrer uddannelse for og videns formidling mellem ældreråd.
  • Opsamler og formidler viden om ældreråds vilkår og arbejde.

Der står i loven, at hver kommune skal have et ældreråd, som skal bestå af mindst fem medlemmer. Medlemmerne af ældrerådet vælges hvert fjerde år, og det er altså det valg, som de fleste kommuner har i dette efterår. Betingelsen for at stille op er, at man er fyldt 60 år og bor i kommunen.

Loven siger, at ”Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre”. Kommunen har høringspligt, hvilket betyder, at den skal høre ældrerådet om alle spørgsmål, der vedrører ældre. Og det gør kommunerne faktisk:

”Udover at være fast høringspart, så har vi også halvårlige møder med fagudvalgene, hvor vi har en god dialog om en lang række forskellige emner. Jeg oplever i den grad, at der bliver lyttet til ældrerådet”, siger Jens Erik Madsen, afgående formand for ældrerådet i Norddjurs Kommune.

Indflydelse på serviceniveauet

Valget er vigtigt, for ældrerådene er dér, hvor ældre i kommunerne kan få direkte indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres dagligdag

Områderne, som ældrerådet har indflydelse på, er mange: Placering/indretning af plejehjem, hvor ofte ældre kan få gjort rent, tilrettelæggelse af offentlig trafik (stoppesteder, ruter, etc.), plejen af mennesker med demens og meget mere.

Som eksempel kan vi tage sundhedsområdet. Kommunerne har fået en ”kvalitetsstandard” for den akutte indsats på sundhedsområdet. Altså den hurtige og umiddelbare hjælp til borgere, der lige er kommet hjem fra hospitalet eller hjælp, der kan forebygge indlæggelse. Kvalitetsstandarden, som kommer fra Sundhedsstyrelsen, fastlægger nogle opgaver, som kommunen skal leve op til og nogle opgaver, som man anbefaler, at den lever op til.

Når kommunalbestyrelsen har besluttet sig til, hvordan den vil lægge serviceniveauet i forhold til den akutte funktion, så sender den forslaget i høring. Og her kommer så muligheden for ældrerådet til at gøre indflydelsen gældende, og det gør ældrerådet blandt andet ved at lave høringssvar til kommunen og deltage i faste møder med kommunalbestyrelsen.

Hvorfor er det vigtigt at stemme?

En høj stemmeprocent ved ældrerådsvalgene er vigtig af flere årsager. For det første, så viser en høj valgdeltagelse, at der er opbakning bag ideen om at have ældrerådene. Det er et vigtigt signal til politikerne, både lokalt men også på landsplan.

I den enkelte kommune er det også en stor fordel at have et godt mandat i ryggen, når ældrerådet skal indgå i den konstruktive dialog med forvaltning og politikere. Det giver den nødvendige vægt, når ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen om spørgsmål, der vedrører ældre.

”Det er vigtigt for alle ældre at stemme til ældrerådsvalget, for vi skal give ældrerådene styrke. Ældrerådene får en helt anden tyngde, når mange har stemt ved valget, og dermed vist at indflydelse for ældre er vigtigt”, siger Jens Erik Madsen.

Fra demokratisk institution tilserviceyder

En aktuel undersøgelse fra VIVE viser, at færre danskere i 2017 pr. automatik vil stemme ved et lokalvalg, som for eksempel kommunalvalg, end det var tilfældet i 2009. Faktisk et fald på hele 17 procentpoint på kun otte år. Undersøgelsen konkluderer, at det er fordi især yngre danskere nu i højere grad betragter kommunen som en serviceleverandør, end som et demokratisk forum, den enkelte er forpligtet til at deltage i.

”I ældrerådene arbejder vi for både dem, der er friske, og dem der ikke er det. Det er vigtigt for mig. Vores opgave er, på baggrund af et demokratisk mandat, at varetage ældres interesser bedst muligt. Ikke den ene slags ældre, eller den anden slags ældre, men alle ældre.”, Jens Erik Madsen.

Det samme siger Kirsten Feld: ”I ældrerådet beskæftiger vi os ikke kun med ting, man normalt forbinder med ældre, som for eksempel plejeboliger. Vi rådgiver også omkring svømmehaller, idrætsanlæg og kulturtilbud, som jo både bruges af ældre, men også mange andre”, siger Kirsten Feld.

Både Kirsten Feld og Jens Erik Madsen understreger, at uanset om der til ældrerådsvalget er fremmødevalg, digitalt valg, brevstemmevalg eller en kombination af disse, så er det vigtigt at stemme. Det gælder indflydelsen på ældres hverdag.

Cirka 1,45 mio. danskere kan stemme til ældrerådsvalg.

Fakta om ældrerådsvalget 2013

  • Alle kommuner har et ældreråd, der dog i nogle kommuner kaldes seniorråd.
  • Den gennemsnitlige stemmeprocent var 51,9 blandt kommuner, der afholdt valg.
  • 71,4 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 21 ældre-/seniorråd, der holdt fremmødevalg samtidig med kommunalvalget i 2013.
  • 47,8 var den gennemsnitlige stemmeprocent for de 30 ældre-/seniorråd, der afholdt brevvalg i november 2013.
  • 45,3 var stemmeprocenten for de 22 ældre-/seniorråd, der holdt valg på andre tidspunkter i 2013.